Gamle flasker fra Ribe – Øl i flotte flasker
I galleriet nedenfor, ses tre flotte ølflasker fra RIBE. Disse tre ølflasker er alle fra perioden ca. 1885 – 1900, og dermed nogle af de ældre kendte danske ølflasker med præget tekst.
Denne artikel har hovedfokus på gamle ølflasker som kendes fra Ribe og på de bryggerier og ølhandlere som anvendte dem. I artiklen inddrages kun perifert om ølflasker generelt og omkring Ribes generelle øl-historie, herunder fx om øltyper, ølbryggerier og ølhandlere fra Ribe gennem tiderne. Motivationen for udarbejdelsen af denne artikel er, at netop Ribe-flasker har særlig betydning for mig, da jeg har haft min gang i Ribe i 1970’erne og 1980’erne, og naturligvis at gamle danske flasker er blevet en interesse for mig.
Flasketyper anvendt til øl
Først fra omkring midten af 1500-tallet optræder flasker i moderne forstand, herunder også flasker anvendt til øl.
De helt gamle danske flasker, som bl.a. blev benyttet til øl, benævntes på glasværkerne bouteiller. Flasker af bouteille-typen blev fremstillet helt tilbage på det første danske glasværk – Holmegaard Glasværk som stiftedes i 1825. Selvom bouteillen i den nuværende cylindriske form blev produceret allerede fra midt 1820’erne på Holmegaard Glasværk, og i en lang årrække herefter også på andre danske glasværker, kendes kun relativt få af disse flasker med bryggerinavn eller anden tekst påført. De fleste flasker af bouteille-typen som blev produceret på danske glasværker var neutrale flasker uden tekstmarkeringer eller anden symbolmarkering påført flaskerne.
I tiden før 1825 blev flasker af bouteille-typen fremstillet i Norge, som jo hørte under det danske kongerige indtil 1814, dog helt fra omkring midten af 1500-tallet optræder flasker i moderne forstand, dog ikke før omkring 1750 med den velkendte cylindriske flaskeform. Op gennem 1800-tallet vandt ordet flaske gehør og anvendelsen af ordet bouteille udviskedes gradvist. Omkring år 1900 benævntes visse flasketyper stadig som bouteiller i glasværkernes fortegnelser. Ordet bouteille er i dag stort set forsvundet fra det danske sprog, selvom det stadig benyttes blandt flaskesamlere.
Ovenfor ses tre ølflasker fra Ribe. Flaskerne er af bouteille-typen og tidstypiske fra perioden sidst i 1800-tallet.
I århundrederne før år 1825 anvendtes således også flasker til øl. Disse flasketyper var i 1600-tallet brede, lave flasker som var mere kegleformede og det var først fra omkring midten af 1700-tallet at flasker blev fremstillet med den mere velkendte cylindriske flaskeform – dog stadig ikke med så pæne og veldefinerede cylindriske former som fra midt i 1820’erne.
Behovet for flasker, herunder også til øl, udvikledes også i takt med ølbrygning og ølsalg i Danmark. I Ribe blev der fremstillet øl, også tilbage fra 1500-tallet og flasker anvendt hertil havde det for tiderne karakteristiske udtryk, i form af brede lave flasker. Først fra 1820’erne blev der fremstillet flasker som i formgivningen minder mere om flaskerne fra Ribe, vist i ovenstående galleri.
I kraft af industrialiseringens begyndelse i 1850’erne udvikledes gradvist også mulighed for produktion af flasker med tekstdekoreringer eller anden form for symbolmarkering og allerede fra 1860’erne kendes danskfremstillede flasker med tekstdekoreringer. Flasker anvendt til øl sidst i 1800-tallet var i formgivningen nået til et stadium, hvor de tydeligt fremstår som cylindriske flasker, som også kendes fra nutidige flaskeformer.
Udvalgte Ølbryggerier og ølhandlere fra Ribe
Udviklingen og fremdriften i antallet af ølbryggerier blev i Danmark i væsentlighed drevet af den ringe drikkevandskvalitet – selv de dårlige kvaliteter øl, som fx dårligere kvaliteter husholdningsøl og hvidtøl blev at foretrække fremfor drikkevand. Også i Ribe skete der en gradvis udvikling i antallet af ølbryggere og ølhandlere og i slutningen af 1800-tallets Ribe, fandtes adskillige ølbryggerier og ølsalg – tillige med den hjemmebrygning som også bidrog til hverdagens forbrug af øl. Ved 1800-tallets afslutning fandtes i hundredvis af ølbryggerier i Danmark og antallet af ølbryggerier havde således sin storhedsperiode sidst i 1800-tallet. Fra begyndelsen af 1900-tallet skete en gradvis afvikling af mange ølbryggerier i landet og allerede i 1920’erne var antallet reduceret betydeligt.
Fra 1700-tallet kendes ølbryggere fra Ribe og gennem århundrederne vedligeholdtes traditionen for brygning af øl i byen. Efterspørgslen på øl, var i den sidste del af 1800-tallet blevet så omfattende, at der i Ribe også blev forhandlet øl fra udenbys bryggerier blandt ripensiske købmænd og ølhandlere. Bl.a. i Ribe Stifts Tidende ses adskillige annoncer for ølsalg, hvor der reklameres med øl som blev fremstillet i byer som Viborg, Odense, Horsens, Svendborg og København.
Fra 1700-tallet vil jeg nævne ølbryggere som Søren Pedersen og Jens Botticher og i 1800-tallet var navne som ølbrygger C. P. Bøggild, Frederik Jacobsen, Christian og Mads Christensen, fremtrædende for bryggere i Ribe. Antallet af bryggere øgedes op gennem 1800-tallet og særligt fire ripensiske ølbryggere og ølhandlere med virke fra først i 1880’erne, skiller sig ud når der tales om kendte ølflasker fra Ribe. Med hovedfokus på de ølflasker som kendes fra Ribe, fokuseres således på disse fire ølbryggere og ølhandlere som anvendte dem. Der var tale om:
- Adolf Laurits Warming
- Laust Andersen Knudsen
- Peter Frederik Storm
- Ludvig Martin Blom
Disse fire ølbryggere og ølhandlere benyttede flasker som kendes i dag.
Ølflasker fra Ribe
Ølbryggerne og ølhandlerne fra Ribe fra omkring 1550 – 1860 anvendte flasker uden tekstdekoreringer og af denne årsag er nogle af de ældst kendte ølflasker med tekstdekoreringer faktisk ølflaskerne som vises i denne artikel – tre ølflasker af bouteille-typen fra perioden midt 1880’erne til år 1900 og yderligere andre typer ølflasker beregnet til svingprop samt korkprop.
Fra Ribe kendes tre ølflasker af bouteille-typen fra denne periode som de fremgår af ovenstående galleri. Til sammenligning ses de helt gamle ølflasker med præget tekst og beregnet til lukke med korkprop normalt kun i omfang af et enkelt eksemplar fra nogle byer, fx kendes tekstdekorerede ølflasker med mundstykke beregnet til korkprop fra Ringkøbing, Slagelse og Ringsted. Kun København, ligesom Ribe, kan bryste sig af at have huset flere bryggerier, hvorfra der i dag kendes de helt gamle ølflasker med præget tekst. Heraf kan fx nævnes ølflasker fra de tidligere københavnske bryggerier – Aldersro Bryggeri og Rabeshave Bryggeri. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at der fra en relativt lille by som Ribe kendes hele tre forskellige ølflasker af bouteille-typen med tekst i reliefskrift på flaskerne som benævner ølhandlere og ølbryggere fra byen og yderligere andre typer ølflasker anvendt af ølbryggere og ølhandlere fra denne periode. Faktisk eksisterende der i Ribe andre ølbryggerier og ølhandlere sidst i 1800-tallet og det er derfor nærtliggende at forestille sig, at der stadig findes en u-opdaget gammel ølflaske fra byen, eller at en sådan har eksisteret. Fx bryggede Brødrene Christensen også øl i Ribe i slutningen af 1800-tallet, og måske dette bryggeri fik fremstillet ølflasker med præget navn, varemærke eller lignende.
Er det mon et rent tilfælde, at der fra Ribe kendes et relativt stort antal ølflasker med bryggerinavn eller navnet på ølhandleren?
Et geografisk område med særlig tradition for anvendelse af ølflasker med præget tekst, var Sønderjylland. Fra det sønderjyske område kendes ølflasker med tekstudsmykket segl, fx fra Bryggeriet Fuglsang i Haderslev og Bryggeriet ved Christian Hjort, også fra Haderslev. Herudover er der gennem tiderne registreret mange sønderjyske ølflasker med bryggerinavne/bryggeriejers navn og lignende, fra perioden ca. 1890 – 1920, hvor Sønderjylland var under tysk besiddelse, samt lignende ølflasker fra tiden efter genforeningen i 1920, som ses med dansk tekstdekorering. Denne kendsgerning skyldes, at der i Tyskland netop var tradition for anvendelse af tyske ølflasker med omfattende tekstdekoreringer og anvendelse af både patentprop samt svingprop på tyske ølflasker. Denne tyske tradition ”spredte” sig til det sønderjyske område under tysk herredømme. Mig bekendt, findes der kun ølflasker med svingprop og patentprop fra Sønderjylland, herunder fra Ribe.
Ribe var i den sidste del af 1800-tallet en relativt lille by og den indbyrdes konkurrence mellem bryggerierne, i kraft af deres beliggenhed i den centrale del af Ribe, kan også have haft betydning for særligt behov for markedsføring – herunder med tekstdekorerede flasker. Selvom tekstdekorerede flasker uden tvivl var et vigtigt element i markedsføring for et bryggeri eller en ølhandel, så stod dette ikke alene. Noget lige så vigtigt i markedsføringen var de etiketter som flaskerne blev forsynet med. Dog var etiketter en del af markedsføringen for alle bryggerier i datiden, også for bryggerier i andre byer, så anvendelse af etiketter i markedsføringen var ikke specielt for ripensiske bryggerier eller ølhandlere.
Det er derfor muligt, at der kan være opstået særlig konkurrence mellem ølbryggere og ølhandlere i Ribe, således anvendelsen af tekstdekorerede flasker i denne periode var udbredt i byen.
Svaret på spørgsmålet må derfor nuanceres i forhold til spørgsmålets udformning. Nej, det er ikke et rent tilfælde at der fra Ribe kendes adskillelige tekstdekorerede ølflasker efter sønderjysk forbillede, dvs. ølflasker med patent- og svingprop. Dette kendes fra mange andre byer i den sønderjyske landsdel. Derimod må det betegnes som særligt og bemærkelsesværdigt, at der kendes hele tre forskellige ølflasker af bouteille-typen, tillige med en 3/8 pot ølflaske beregnet til lukke med korkprop, fra Ribe – alle med bryggerinavn eller navnet på ølhandleren. Lokale forhold med indbyrdes konkurrence ølbryggere og ølhandlere imellem kan være en del af forklaringen herpå, ligesom ren tilfældighed også kan være medvirkende årsag. I hvert fald er det et faktum, at disse ølflasker af bouteille-typen fra Ribe er særlige.
Med fokus på de fire bryggere og ølhandlere som er nævnt ovenfor, ses herunder lidt om deres virke og ikke mindst om de ølflasker som anvendtes af dem.
Adolf Laurits Warmings Bryggeri
Adolf Laurits Warming bryggede og solgte øl i Ribe. Adolf Warmings tid som ølbrygger i Ribe omfattede skiftende adresser for bryggeriet, dog alle beliggende i Ribes centrale del. A. Warmings tid som ølbrygger spændte over perioden 1891 til 1906, hvor bryggeriet i Grønnegade 17 dette år, går konkurs. A. Warming fortsatte som ølhandler efter bryggeriets konkurs i 1906. I øvrigt blev Adolf Laurits Warming født i 1863.
Allerede den 2. december 1891 omtales A. Warming som ølbrygger, så i hvert fald så tidligt som fra dette år, har Adolf Warming haft bryggerivirksomhed i Ribe – og måske også tidligere. Den 4. november 1894 åbnede brygger Warming sin nye ølforretning i Hr. Thomsens ejendom på Torvet, dette fremgår af annonce fra 31. oktober 1894 i Esbjerg Folkeblad. Fra opstarten i de nye lokaler på Torvet, leveredes kun prima Husholdningsøl Nr. 1 og 2 på flasker og i kander.
Med brygning af husholdningsøl, som jo var lettere øltyper, havde brygger Warming behov for et lidt bredere salgssortiment af øl. Den 17. juli 1896 annonceredes at brygger A. Warming fik eneretsforhandling af bajersk lagerøl fra Albani Bryggeris Aktieselskab i Odense. Forhandlingen heraf skete fra de lejede lokaler på Torvet.
Allerede 4 fire år senere i 1898 havde Adolf Warming erhvervet gamle bygninger i Grønnegade 17. Bryggeriet i Grønnegade 17 blev således grundlagt i 1898 hvor han med købet af ejendommen, rev de gamle bygninger ned, og i 1898 stod det nye Hvidtølsbryggeri i gården færdigt med åbningsdato den 16. september 1898. Nedenstående annoncering fastslår åbningsdatoen. Dog allerede i maj 1898 stod det nye bryggeri i gården nyopført, dog ikke klar til åbning allerede.
Den 8. december 1898 annonceredes i Esbjerg Folkeblad, at Warming, for den nette sum af 8300 kr., havde erhvervet huset på matrikel nr. 402 (Grønnegade 17) – annoncen ses nedenfor. I øvrigt ses beskatningen af jordstykket opgjort i form af Hartkorn 2½ Album, hvilket var en for tiden benyttet beskatningsopgørelse i forhold til hvor meget jorden/jordarealet potentielt kunne yde ved dyrkning af rug eller byg. Det potentielle kornudbytte refererede således til 1 Tønde korn som opdeltes i 96 Album. Altså 1 Tønde Hartkorn = 96 Album.
Selve salget og det dertil hørende salgsskøde må have været tidligere end det annoncerede salg, idet baghuset i Grønnegade 17 hvor bryggeriet virkede fra, allerede omtaltes som færdigbygget i 1898 og jo også annonceredes med åbningsdato den 16. september 1898. Omtalen af det i 1898 færdigbyggede Hvidtølsbryggeri ses af nedenstående, som er fra den 28. maj 1898 under avisspalten – Der Bygges.
Forhuset i Grønnegade 17, som ifølge ovenstående avisuddrag skulle bygges i to etager, var i 1898 endnu ikke opført. Først to år senere i år 1900 stod forhuset i Grønnegade 17 færdigt. I øvrigt ses indgangspartiet på forhuset Grønnegade 17 den dag i dag, at bære præg af den tidligere brygger Wamings virke.
I tiden hvor bryggerivirksomheden havde til huse i det nybyggede hvidtølsbryggeri i Grønnegade, forhandlede Warming også øl som blev brygget på andre og større bryggerier. Fra annonce den 16. august 1902 ses følgende:
Den 26. januar 1906 forhandledes af brygger Warming også øl fra Albani Bryggerierne i Odense:
Bryggeriet fortsatte til 1906 på adressen i Grønnegade 17, hvor Warming gik konkurs dette år. Af annonce fra 1906 fås et indblik i afviklingen af Warmings bryggeri i Grønnegade. Den 29. juni 1906 annonceres auktion over en del af brygger Warmings konkursbo – den 6. juli 1906 afholdtes auktion over en til konkursboet hørende hest.
Konkursen blev dog allerede den 23. maj 1906 annonceret i Adresse-Avisen samt den 26. maj 1906 i Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger. I Jyllands-Posten den 5. august 1906 gives et yderligere indblik i hvorledes konkursen forløb. Som det fremgår af nedenstående annonce blev boslutning begrundet med manglende sikkerhed for sagsomkostningerne, hvilket betød at Ribe Købstads Auktionsret afviste færdigbehandlingen af konkursboet fordi der ikke var tilstrækkelige værdier i boet hertil. På trods heraf blev boet skiftet den 15. august 1906.
Afslutningen på bryggerivirksomheden betød salg af bryggeriartikler, herunder en hest som nævnt ovenfor, men ejendommen forblev i Warmingfamiliens eje frem til 1918.
Efter afvikling af konkursboet, fortsatte Warming sit virke som ølhandler, idet han bl.a. i 1908 omtales som ølhandler, jf. annonce fra Ribe Stifts Tidende 29. februar 1908 nedenfor.
I 1909 omtales ejendommen i Grønnegade stadig som ølbrygger Warmings ejendom, og den senere Brdr. Warmings Øl- & Vognmandsforretning fortsatte i forbindelse med Warmings ølhandel.
Adolf Warmings fortsatte ølhandel gennem årene efter 1908 stod på en årrække fremover, idet han i annoncer for ølsalg helt frem til 1913 omtales som ølhandler. Senere annoncer fra 4. april 1921 underskriver han sig stadig som ølhandler – nu med bopæl og/eller butik på Skibbroen. Af annonce fra 1924 vedr. leje af staldpladser til heste på Skibbroen, omtales A. Warming ikke som ølhandler. Det kunne derfor tænkes, at A. Warming i årene efter 1921 hvor han var omkring 60 år gammel, afsluttede sit virke som ølhandler. Dog, det præcise tidspunkt for afslutningen på hans ølhandler-erhverv, har jeg ikke gransket nærmere.
Hvilke øltyper blev brygget på Adolf Warmings Bryggeri? På bryggeriet blev i hvert fald fremstillet hvidtøl – Hvidtøl Nr. 1.En sådan hvidtøl fra bryggeriet var af bedste kvalitet, idet hvidtølstyper benævnt ved Nr. 1, rangerede højere rent kvalitetsmæssigt, end Hvidtøl Nr. 2 og 3. Denne rangering af hvidtølskvaliteten blev bredt anvendt af mange forskellige bryggerier i Danmark. Yderligere fremstillede A. Warming også Husholdningsøl, jf. annonce ovenfor.
Ud over forhandling af eget øl, solgte Warming bl.a. Tuborg Porter samt forskellige øltyper fra Albani Bryggeri i Odense, o.a.
På bryggeriet blev det bryggede øl selvfølgelig aftappet på flasker og i galleriet herunder ses en flaske fra Adolf Warmings Bryggeri. På flasken fremgår i reliefskrift følgende:
AD. WARMINGS
BRYGGERI
RIBE
AD. er naturligvis forkortelsen for Adolf. Flasketypen er en bouteille i heløls størrelse, dvs. med rummålet 3/4 pot. Disse flasketyper blev lukket med en korkprop, som blev overbundet med metaltråd. Flasken blev produceret på et dansk glasværk over en relativt kort periode, og med Adolf Warmings virke som brygger fra 1891 til 1906, dog med Adolf Warmings efterfølgende virke som ølhandler, vurderer jeg at denne flaske blev fremstillet fra den første halvdel af 1890’erne og en kortere årrække herefter, måske til årene op mod det nybyggede hvidtølsbryggeri i Grønnegade 17 i 1898. Flasken blev med al sandsynlighed anvendt til Hvidtøl Nr. 1 eller Husholdningsøl som blev fremstillet på A. Warmings bryggeri.
Det er ikke sandsynligt at A. Warming fik fremstillet disse flasketyper efter bryggeriets konkurs i 1906, og dette af flere årsager. For det første var der ikke tradition for fremstilling af disse helølsflasker af bouteille-typen med tekstdekorering efter år 1900, dertil er flasken for gammel. Dernæst er det overvejende sandsynligt, at sådanne flasker blev fremstillet med ønsket om anvendelse til egne ølsorter fra bryggeriet – dette af praktiske årsager, det bryggede øl skulle jo sælges på flasker. Ligeledes var traditionen med salg af eget øl på egne flasker og med etiketter hørende til bryggeriet, også relativt kendt og udbredt i Ribe i denne periode, jf. ovenfor vedr. tekstdekorerede flasker fra Ribe. Yderligere var fremstilling af flasker relativ bekostelig, og dette taler ligeledes ind i, at sådanne tekstdekorerede flasker kun blev fremstillet i begrænset antal, nok primært for anvendelse af egne produkter, i dette tilfælde for A. Warmings Bryggeri.
Af annoncer fra De Forenede Bryggerier og Albani Bryggeri som vist ovenfor, ses forhandlet Krone-Øl, Krone-Pilsner, Albani-Øl mv. som alle var øltyper som typisk forhandledes på flasker med rummål 3/8 pot. I min samling har jeg i øvrigt adskillelige af sådanne 3/8 pot ølflasker med originale etiketter fra De Forenede Bryggerier samt Albani Bryggeri. Jf. længere oppe på denne side for sådanne 3/8 ølflasker, herunder 3/8 pot normalflasker. Mange bryggerier, herunder også De Forenede Bryggerier og Albani Bryggeri, anvendte netop normalflasker, dvs. halvflasker med rummål 3/8 pot til de stærkere øltyper som fx Pilsner, Krone-Øl, Lager-Øl m.fl., og neutrale helflasker med rummålet 3/4 pot til de lettere øltyper som hvidtøl og husholdningsøl. Disse flasketyper blev sandsynligvis anvendt til øltyper fra andre bryggerier, solgt af A. Warming.
Bryggeriet ved Adolf Warming anvendte også andre flasketyper, end den flotte flaske af bouteille-typen vist i galleriet ovenfor. Dette vidner porcelænsproppen i nedenstående galleri om. Denne prop-type kendes i særdeleshed anvendt på sodavandsflasker/mineralvandsflasker med den almindelige benævnelse patentprop. Prop-typen blev dog også bredt anvendt på ølflasker fra det Sønderjyske område, jf. ovenfor. Bryggeriet ved Adolf Warming benyttede i hvert fald sådanne prop-typer, enten på neutrale ølflasker eller på tekstdekorerede ølflasker – dette vides ikke.
I hvert fald passer anvendelsen af sådanne prop-typer på ølflasker godt ind traditionen for ølflasker anvendt i det sønderjyske område. Denne tradition omfattede ligeledes ølflasker med svingprop, som netop kendes på ølflasker fra de ripensiske ølhandlere Peter Storm og Ludvig Blom, jf. galleri nedenfor under Peter Frederik Storms Ølhandel. Ølflasker, både med patentprop og svingprop, blev bredt anvendt af ølbryggerier fra det sønderjyske område i perioden ca. 1890 – 1920. Af denne årsag er det oplagt, og i øvrigt overvejende sandsynligt, at prop-typen netop blev anvendt på ølflasker, præcis som det kendes fra andre sønderjyske ølflasker fra perioden.
Laust Andersen Knudsens Bryggeri
Laust Andersen Knudsen bryggede og solgte øl i Ribe. L. Knudsens bryggeri eksisterede samtidigt med andre ølbryggerier i byen, og på trods af Ribes beskedne størrelse, lå mindst tre samtidige ølbryggerier i byen, tillige med øl-handlerne Peter Frederik Storm og Ludvig Blom, jf. nedenfor.
I 1892 overtog Laust Knudsen et ølbryggeri, som i 1890 bliv stiftet af ølbrygger Niels Christian Hansen. Bryggeriet var i de første år beliggende i en kælder på adressen Mellemdammen 14, for senere, men med L. Knudsens opkøb af ejendommen Mellemdammen 20, at flytte bryggerivirksomhed og øldepot til denne adresse. I øvrigt vil jeg nævne, at L. Knudsen blev født i 1855 og døde i 1955, i en alder af næsten 100 år. Med bryggeriets forskellige placeringer centralt i Ribe var der let adgang til vand, som var nødvendig i ølbrygningen. Dette var i øvrigt kendetegnende for mange ølbryggerier i Ribe, at de netop havde centrale placeringer i bymidten, nær å-systemet som forgrener sig gennem Ribes centrale del.
Af annonce i Jyllands-Posten den 21. februar 1916 fremgår, at L. Knudsen sætter sin ejendom til salg. Det tilkendegives i annoncen, at der i denne ejendom har været drevet Ølbryggeri og Ølhandel i over 19 år, hvilket betyder at han opstartede sit bryggeri på denne adresse i 1897. Adressen for bryggeriet i salgsannoncen må derfor have været Mellemdammen 20, idet L. Knudsen opstartede bryggerivirksomhed i lejet lokale i kælderen under Mellemdammen 14 i 1892. Selvom L. Knudsen sætter ejendommen på Mellemdammen 20 til salg i 1916, ja så blev ejendommen først solgt med overtagelse i 1919. Ejendommen blev opkøbt af manufakturhandler Frode Hjælm. Salgsannoncen i Ribe Stifts Tidende fra 1916 ses nedenfor.
I årene efter salget af ejendommen på Mellemdammen 20, virkede bryggeriet og depotet fra Saltgade. Af annoncer vist i nedenstående, fremgår at L. Knudsen stadig i en alder af 70 år betegnes som brygger. I hvert fald fortsatte L. Knudsen med ølsalg og stadig som 90-årig skulle han have kørt som kusk!
Laust A. Knudsens Bryggeri fremstillede både hvidtøl og dobbeltøl. Dobbeltøl var en tyktflydende, overgæret øltype med lav alkoholprocent, noget lignende hvidtøl. Sædvanligvis blev dobbeltøl drukket når man ønskede øl af lidt bedre kvalitet, mens hvidtøl blev drukket, ofte i varierende kvaliteter, spændende fra hvidtøl Nr. 1 af bedste kvalitet til den mindre gode hvidtøl Nr. 3.
Allerede den 25. juli 1896 annonceres af L. Knudsen, forhandling af øl fra Kolding:
I årene 1900 og 1901 forhandlede L. Knudsen stadig øl fra Slotmøllens Fabrikker i Kolding. Den 2. maj og 26. september år 1900 ses annoncer i Ribe Stifts Tidende for Kolding Dobbeltøl forhandlet af L. Knudsen.
Henholdsvis den 8. og 11. juni 1901 ses flere annoncer i Ribe Stifts Tidende for Kolding Slotspilsner og Kolding Dobbeltøl forhandlet af L. Knudsen.
I Ribe Stifts Tidende den 15. august 1901 ses også, at L. Knudsen fra dette tidspunkt, forhandlede øl fra Bryggeriet Odense.
Af annonce fra den 2. april 1908 ses at L. Knudsen indgik aftale om salg af Nova-Maltekstraktøl brygget i Horsens.
Forhandlingen af øl fra Horsens fortsatte og bl.a. den 3. marts 1911 og 2. november 1912 ses følgende annonce, igen fra Ribe Stifts Tidende:
Den 22. marts 1917 sælger Laust Knudsen stadig øl brygget i Kolding:
I en alder af 70 år forhandlede Laust Knudsen, den 26. marts 1925 stadig øl fra Horsens, og i øvrigt også fra Kolding Bryghus. I avisannoncerne fra perioden betegnes han stadigvæk som ølbrygger. En af disse avisannoncer fra Ribe Stifts Tidende ses nedenfor.
Ølhandler Laust Andersen Knudsen virkede således fra 1892 som selvstændig bryggeriejer og i årtierne herefter, helt op i en sen alder, fortsatte han sit lange virke i denne branche – både som ølbrygger og ølhandler i Ribe. Et af Laust Andersen Knudsens konkrete eftermæler ses i form af ølflasker med hans navn påført.
I galleriet herunder ses en flaske fra Laust A. Knudsens bryggeri og på flasken ses i tre linjer med reliefskrift følgende:
L. KNUDSENS̱
BRYGGERI
RIBE
Flasketypen er, ligesom flasken fra Adolf Warmings Bryggeri, en 3/4 pot flaske af bouteille-typen. Flasken blev produceret på et dansk glasværk over en periode, og med baggrund i Laust Knudsens virke, er et fornuftigt bud på fremstillingsperioden for denne flaske, perioden 1892 – 1900. Flasken har en meget karakteristisk grøn farve, til forskel fra flaskerne vist i de øvrige gallerier hvor disse flasker er mere olivenfarvede grønne/mat grønne med et svagt ”gulligt” skær. Denne klart grønne farve vidner om, at flasken kan være fremstillet på et andet glasværk end de øvrige flasker som vises i disse gallerier med Ribe-ølflasker.
Peter Frederik Storms ølhandel
Ølhandler Peter Frederik Storm solgte øl i Ribe. Hvordan historien om Peter Storms virke som ølhandler i Ribe udspillede sig, fremgår af sammendrag herunder. Yderligere beskrives meget kortfattet vedr. ølhandler Ludvig Blom, som Peter Storm havde samarbejde med.
Peter Storms virke som ølhandler begyndte i 1884, hvor han den 7. oktober dette år, købte en ølforretning af ølhandler C. P. Strandby. Købet omfattede bl.a. en hest og hestevogn samt ca. 11.000 tomme flasker. Strandbys forretning lå i Dagmarsgade og var opstartet kun to år forinden i 1882. I aftalen om overtagelsen af Strandbys forretning indgik bl.a., at P. Storm skulle annoncere under titlen Strandbys eftf. Dette effektueredes, i hvert fald med baggrund af annoncer, ikke længere end til 1893, hvor benævnelsen Strandbys Eftf. fra dette år er udeladt i avisannonceringerne
Efter salget af forretningen til Peter Storm, fortsatte Strandby sit virke med ølsalg i Kolding hvor han, selv 10 år efter salget af ølforretningen til P. Storm, stadig annoncerede til fordel for P. Storm. Af avisannonce fra 25. juni 1896, fremgår at han på daværende tidspunkt havde flyttet sin aktivitet tilbage til Kolding som ølbrygger. Strandbys aktivitet i Ribe var således som ølhandler, mens han i annoncer i Kolding Folkeblad den 1. december 1881 og igen den 25. juni 1896 omtales som ølbrygger i Kolding.
Årene 1884/1885 må havde været begivenhedsrige i Peter Storm liv. Ud over køb af ølforretning i Ribe i 1884 med opstart i 1885, så døbes i 1885 P. Storms søn og samme år begravedes også P. Storms datter.
Selvom salgsskødet er fra 7. oktober 1884, annonceres først den 9. januar i Ribe Stifts Tidende, at ølforretningen opstarter den 8. januar 1885 under Peter Storm. Avisannonceringen ses herunder.
Den 16. februar 1885 ses nedenstående annonce fra Ribe Stifts Tidende, hvoraf det også fremgår at P. Storm var Strandbys efterfølger og Peter Storm havde eneretsforhandlingen af ”Tvedes Bajersk Lagerøl”.
Allerede den 21. november 1885 annoncerede P. Storm, at ølforretningen flytter til hans bopæl i Bødker Jansens Ejendom i Saltgade. Med den relativt korte periode fra købet af Strandbys ølforretning i oktober 1884, er det overvejende sandsynligt, at Peter Storms ølforretning var beliggende i samme lejede lokaler i Dagmarsgade som Strandby havde benyttet, fra åbningsdagen den 8. januar 1885 til november 1885.
Storms bopæl og ølforretning virkede kun i få år fra Saltgade, for senere at flytte ølsalget og bopælen til butikslokale og lejlighed på Mellemdammen 34. I hvert fald så tidligt som fra 1888 foreligger der beretning om Storms butik beliggende på Mellemdammen, tidligere uofficielt benævnt Nørreportsgade. Peter Storm havde således i hvert fald fra 1888 sin ølforretning på Mellemdammen 34, hvor han også boede. Fra butikken på Mellemdammen 34 solgte han en del forskellige øltyper og andre drikke. I butikken forhandledes et bredt udvalg af øl, men der blev også solgt sodavand. I annonce fra Ribe Stifts Tidende den 1. april 1893 fremgår, at der fra ølforretningen på Mellemdammen 34 solgtes følgende:
Af annoncen fremgår i øvrigt, at P. Storms ølforretning var beliggende ligefor Hr. Konstdrejer Blinkenberg. Af fotografiet/brevkortet længere nede på siden fremgår reklameskilt med navnet Blinkenberg overfor P. Storms ølhandel på Mellemdammen 34 – så ovenstående annonce og postkortfotografiet er således også vidnesbyrd om beliggenheden af P. Storms forretning i 1893. Ud øver forskellige øltyper, fx omfattende Würzburger- og Wienerøl, Bajersk øl, Dobbeltøl & Hvidtøl, solgtes også Porter samt Maltøl & Maltekstrakt, tillige med forskellige sodavand – svensk og dansk sodavand, Limonader, Rosenborg Soda- og Seltersvand. Ja endog sifoner kunne købes.
Peter Storm var ikke den eneste ølhandler på denne tid i Ribe, idet ølhandler Ludvig Martin Blom ligeledes forhandlede øl. I Ribe Stifts Tidende fra 15. august 1888 samt fra 1895, findes annoncer hvor P. Storm og L. Blom annoncerede sammen, annoncerne ses nedenfor.
L. Blom var ølhandler i Ribe fra 1882 – 1907, hvor han afgik ved døden dette år. Over en længere periode havde Ludvig Blom og Peter Storm samarbejde, som omfattede fælles avisannonceringer i Ribe Stifts Tidende. L. Blom var særdeles aktiv som ølhandler, dette ses bl.a. debatindlæg, som det fremgår af en annonce fra Ribe Stifts Tidende fra februar 1883. I denne avisannonce læses, at flere ølhandlere, herunder også L. Blom, beklagede sig over at ølhandlernes flasker blev benyttet uretmæssigt til alverdens ting, og dermed ikke blev returneret som ønsket og forlangt af ølhandlerne. Af annonce fra 1. marts 1906 i Ribe Stifts Tidende, fremgår at L. Blom stadig var aktiv som ølhandler, annoncen ses nedenfor. Ludvig Blom var aktiv som ølhandler i tiden op mod sin død i juli 1907, dette fremgår af avisannoncer så sent som fra 9. februar 1907.
Den 18. maj 1899 solgte Peter Storm også Den Bedste Sommerdrik bestående af kulsyret citronvand fra De Forenede Mineralvandsfabriker i Odense.
Den 1. maj 1900 forhandlede P. Storm stadig citronsodavand, nu fra Odense Mineralvandsfabrik, tillige med svensk sodavand fra Mineralvandsfabrikken St. Olufs Kilde i Faaborg.
Også den 23. april 1902 forhandlede P. Storm stadig øl, nu efter aftale med bryggeri i Horsens.
Ølhandler Rasmus Petersen blev Peter Storms efterfølger, og med annonceringen den 27. februar 1905, gives et indblik i afviklingen af Peter Storms ølhandel.
Den 26. oktober 1905, efter afståelsen af ølforretningen pr. 1. marts samme år, ophørte Peter Storms forretning og bopæl på Mellemdammen 34. Butikslokale, med den ved siden af tilhørende lejlighed som var udlejet til Buntmageren, kunne overtages i april 1906 og den daværende annonce ses nedenfor. Korn- og Foderstofforretningen ved L. P. Bendixen fortsatte på adressen.
Hvorledes Peter Storm videre virke forløb, bliver hermed overladt til opklaring ved fremtidige undersøgelser af Peter Storms liv, men i hvert fald levede Peter Frederik Storm fra 1851 til 1919.
I en alder af 56 år afsluttede Peter Storm således sit virke som ølhandler pr. 1. marts 1905. Ølhandler Peter Frederik Storm virkede således fra åbningsdagen den 8. januar 1885 til begyndelsen af året 1905 – en periode på godt 20 år med omfattende salg af øl og sodavand fra Ribes hyggelige gader, og ikke mindst med et konkret eftermæle i form af ølflasker med Peter Storms navn påført.
Flere af de flasker Peter Storm fik fremstillet på danske glasværker er afbilledet i gallerierne nedenfor. I nedenstående galleri ses en flot olivengrøn flaske af bouteille-typen som er lidt ældre end flaskerne vist i gallerierne ovenfor fra bryggerierne v. Adolf Warming og Laust Knudsen. Flasken er en meget flot hamret helflaske af bouteille-typen med rummålet 3/4 pot. Denne flasketype blev anvendt af Peter Frederik Storm, sandsynligvis solgt fra butikken i Saltgade såvel som i butikken på Mellemdammen.
Præget i glasset på flaskens skulder i reliefskrift er:
P. STORM RIBE
Peter Storms ølforretning påbegyndtes med opkøbet af Strandbys forretning allerede i 1884, og hermed var behovet for flasker, og ikke mindst flasker med eget navn præget i reklameøjemed, opstået. Et kvalificeret bud på en aldersdatering af denne 3/4 pot ølflaske som ses i nedenstående galleri, er at den blev fremstillet på et dansk glasværk fra midt 1880’erne og i en meget begrænset periode herefter. Selvom sådanne flasker blev fremstillet i en kortere årrække, har de fundet anvendelse i Peter Storms forretning over en længere periode efter fremstillingen på glasværket. Flaskerne blev sandsynligvis anvendt til oplaget var opbrugt. Jeg vurderer, at flasken blev produceret i perioden 1884 – 1890.
På fotografiet nedenfor, som er taget i Nederdammen (tidl. uofficielt benævnt Nørreportsgade) i Ribe, ses at der bl.a. blev reklameret med ølsalg. På det bagerste reklameskilt i gadebilledet i højre side af gaden ses, dog ikke så let læseligt, at der på dette skilt står P. Storm Ølhandel. Som det fremgår af reklameskiltningen i gadebilledet delte ølhandler Peter Storm, adressen Nederdammen 34 med Buntmageren og Korn- og Foderstofhandler Laurids P. Bendixen. Fotografiet blev således taget efter Peter Storm flyttede sin ølforretning fra Saltgade til Mellemdammen 34. I hvert fald så tidligt som fra 1888 havde Peter Storm etableret sig i butikken på Mellemdammen. Fotografiet blev i hvert fald taget før 1906, hvor P. Storms butik blev afviklet. Overfor P. Storms ølhandel ses et gadeskilt hvorpå navnet Blinkenberg fremgår, jf. længere oppe i artiklen for henvisningen hertil. I øvrigt ses også skiltning over købmand Christian Nielsens butik længst fremme til højre i gadebilledet, hvor der bl.a. blev forhandlet øl.
Kilde for foto: Fotografiet blev benyttet som brevkort, som er i privat samling af Thomas Dahlstrøm Nielsen og billede heraf findes på Wikimedia Commons.
Nedenstående billede er et udklip af billedet ovenfor, og skiltet ved P. Storms Ølhandel ses nu tydeligt.
Ølhandler Peter Frederik Storm anvendte også andre flasketyper til øl, end den i galleriet ovenfor viste bouteille-type. Et eksempel herpå, en såkaldt halvflaske, er vist i galleriet nedenfor. Denne flaske er en olivengrøn 3/8 pot flaske med tilsvarende påskrift som 3/4 pot flasken i galleriet ovenfor – P. STORM RIBE står med store bogstaver rundt på den nederste del af flaskens hals.
Også denne flaske ses med et mundstykke beregnet til lukke med korkprop og overbinding med metaltråd, som det kendes fra mange ølflasker fra denne periode. Flasken blev anvendt i samme periode som helølflasken ovenfor, altså fra tiden efter overtagelsen af Strandbys forretning i 1884 til omkring år 1900 – dog er fremstillingsperioden for flasken formentlig 1884 – 1890.
Også ølflasker med porcelænsprop blev anvendt af Peter Storm. Flasken i galleriet herunder, en 3/8 pot flaske som lukkes med en porcelænsprop som er fastgjort med jerntråd i hulfordybninger i flaskens mundstykke – en såkaldt svingprop. På flasken ses, som på de øvrige flasker fra Peter Storm, dog med ikke så fremtrædende reliefskrift, følgende:
P. STORM RIBE
Yderligere ses samme tekst på svingproppen.
Denne 3/8 pot flaske er sandsynligvis lidt yngre end flaskerne i de to ovenstående gallerier. Flasken blev ligeledes anvendt til øl og den blev fremstillet fra ca. 1890 til omkring år 1900. Mundstykket, og mundstykker som minder herom, kendes på mange sønderjyske ølflasker fra perioden ca. 1890 – 1920. Jf. ovenfor under afsnittet Ølflasker fra Ribe for nærmere forklaring af tradition for anvendelse af ølflasker i Sønderjylland i denne periode.
Som afslutning på denne artikel om kendte ølflasker fra Ribe og de ølbryggere og ølhandlere som anvendte dem, bringer jeg en efterlysning.
Der findes en grøn ølflaske fra ølhandler L. Blom i Ribe, en flasketype tilsvarende flasken fra P. Storm som er vist i ovenstående galleri. Har du denne flaske, eller i øvrigt gamle Ribe-flasker, så henvend dig meget gerne til mig. Derudover findes der forskellige gamle etiketter fra Ribe, bl.a. etiketter anvendt til nogle af de viste flasker i gallerierne ovenfor. Jeg hører meget gerne fra dig, har du gamle Ribe-flasker, gamle etiketter eller postkort fra Ribe som er relevante ift. emnet gamle flasker fra Ribe.