Diverse

På denne side finder du forskellige blandede emner samt kortfattede forklaringer på begreber i forbindelse med gamle danske flasker som jeg refererer til.

Efterlysning
Da jeg oprindeligt er fra Ribe, søger jeg specielt gamle flasker eller etiketter netop fra Ribe. Specielt søger jeg flg. flasker:

  • P. STORM RIBE
  • L. BLOM RIBE
  • AD. WARMINGS BRYGGERI RIBE
  • L. KNUDSENS BRYGGERI RIBE
  • S. NIELSEN RIBE
  • RIBE NYE MINERALVANDSFABRIK (med domkirken på)

Yderligere er der en række andre flasker jeg meget gerne vil købe:

  • Flaske med teksten: RABESHAVE
  • Flaske med teksten: HANS BJERRE Urtekram og Vinhandel NÆSTVED
  • Flasker fra MARSTRANDS BRYGGERIER
  • Flasker fra WALDEMAR PETERSEN
  • Flaske med teksten: CARL IOHANS URTEBITTER KIÖBENHAVN
  • Klare akvavitflasker: DE DANSKE SPRITFABRIKKER AALBORG m.fl.
  • Langhalset flaske med teksten: CLOETTA MINI & CO. eller JACOB MINI & SØNNER KIÖBENHAVN
  • Flaske med teksten: P. WEILE & SØN AALBORG
  • Flaske med teksten: EMIL BRANDT og 2 dannebrogsflag
  • Flaske med teksten: KING GEORG IV / WHISKY
  • Flaske med teksten: F. W. HEY. ODENSE

Men henvend dig meget gerne ligegyldigt hvilke gamle flasker du har liggende i gemmerne – det kunne jo være du har nogle gamle og interessante flasker – og der er masser af flasker jeg mangler i samlingen. Specielt har gamle mundblæste flasker med etiketter også interesse for mig.

Danske Glasværker
Fra tiden efter 1825 hvor Holmegaard Glasværk blev stiftet, fandtes i Danmark en del forskellige glasværker og mange kender nok navne som Kastrup Glasværk og Frederiksberg Glasværk – dog fandtes mange ud over disse. I særdeleshed kendes Holmegaard Glasværk nok af mange i dag. Alle fortidens danske glasværker er i dag nedlagte, men særligt fra 1820’erne og op gennem 1800-tallet til 1920’erne er der på de danske glasværker produceret mange flotte mundblæste flasker og glasemner i øvrigt. Stort set alle de flasker jeg viser i mine gallerier er mundblæste og produceret på danske glasværker.

Jeg går dog ikke ind i en nærmere beskrivelse af danske glasværker, deres produktionsmetoder mv. I stedet opfordrer jeg til, for jer som gerne vil vide mere om disse emner, at opsøge relevant litteratur mv. herom.

Begreber og ordforklaringer
Hvad er en mundblæst flaske?
Min samling udgøres næsten udelukkende af mundblæste flasker. En mundblæst flaske er en flaske som ikke er produceret maskinelt, men skabt som egentligt glaspuster-håndværk, altså blæst med munden via glasmagerens lange pibe – heraf selvfølgelig ordet mundblæst flaske. I år 1912 indførtes de første halvautomatiske maskiner på danske glasværker, dog var det ikke før midt/sidst i 1920’erne, at der var sket en generel udfasning af produktionen af de mundblæste flasker på glasværkerne, men visse typer flasker blev helt frem til 1940’erne, stadig produceret som mundblæste.

Hvad er en hamret flaske?
Mange af de mundblæste flasker har et hamret udseende. Hamrede flasker har en let “ruflet” overflade som om der var blevet slået på dem overalt og jævnt med en lille hammer da de blev støbt/blæst i formen. Dog var det fra formene sådanne hamrede flasker fik deres specielle udseende.

Hvad er en opstikning?
En opstikning er hvælving af en flaskes bund, således at flaskebunden ikke er plan. Opstikning af flasker blev udført så man sikrede at flasker havde en plan ståflade langs flaskens rand/yderkant. Fladbundede flasker kunne let have ujævnheder ift. datidens produktionsmetoder og herved stå dårligt på den evt. ujævne flade bund.

Hvad er overbinding?
Overbinding er en del af lukningen på nogle flasker, for sikring af tæt forsegling/fastholdelse af korkproppen i flasken. Overbinding er typisk udført ved at en metaltråd er bundet rundt omkring flaskens mundstykke og herefter over flaskens mundstykke/korkprop. En moderne form for overbinding kendes på champagneflasker, hvor der omkring/over korkproppen er monteret metaltråd for fastholdelse af proppen.

Hvad er et knækmærke?
Et knækmærke på en flaske er det ujævne og ru mærke som ses i mange ældre og mundblæste flaskers bund. Mærket ses som regel i midten af sådanne flaskers bund og har diameter på 1 – 4 cm, afhængigt af flaskestørrelse mv. Knækmærket er opstået som følge af, at den metalpibe eller det hæftejern som glaspusteren benyttede under fremstilling af den mundblæste flaske, blev ”knækket” af selve flasken, da flasken netop var blæst og glasmassen stadig tilpas flydende. Nogle knækmærker kan endda fremstå med skarpe glasbrydninger.

Hvad er et toldkontrolnummer?
Jeg refererer en del steder til begrebet toldkontrolnummer. Toldkontrolnumre blev indført ved en revision af toldloven i 1924, hvor spiritus- og likørflasker med forordningen af 1928 og fra dette årstal, skulle være forsynet med et såkaldt toldkontrolnummer som havde til formål at identificere flaskens anvendelse/indhold. Toldkontrolnumre benyttedes både på flasker produceret til et specifikt firma eller på flasker som måtte anvendes/forhandles af alle. I øvrigt benævnes flasker som måtte benyttes til forhandling af alle som normalflasker eller standardflasker.
Det var således først fra 1928, hvor den første forordning om “Banderolering af spiritus og vin” blev udstedt, at flaskerne omfattedes af lovkravet om toldkontrolnumre. Toldkontrolnumre omfattede som nævnt kun spiritus- og likørflasker og nummeret blev istøbt flaskerne under flaskernes bund eller ved flaskernes hæl (nederst på siden af flasken), tillige med et cl-rummål og initialer for det glasværk som havde produceret flasken. Spiritus- og likørflasker produceret i perioden 1928 – 1967 skulle derfor være istøbt dette toldkontrolnummer. Et eksempel toldkontrolnummer finder du i mine gallerier under ginflasker.

Hvad er en pot?
Metersystemet blev indført ved lov i Danmark i 1907, dette system benævnes som det metriske system. Før 1907 benyttedes andre målesystemer og volumenmål blev bl.a. angivet som pot. 1 pot svarer til ca. 0,9681 liter og der gik 4 pægle på 1 pot. Selvom disse rummålsbetegnelser som pot og pægl officielt blev afskaffet i 1907, har de “hængt ved” i folkemunde i en lang årrække herefter.

Hvorfor anvendtes vægtmålet gram ved angivelse af mange flaskers volumenmål?
Som angivet ovenfor indførtes det metriske system i Danmark i 1907, og før indførelsen heraf var der tradition for anvendelse af vægtmål for angivelse af mange flaskers volumenmål. Dette var meget udbredt for mange af de gamle mundblæste flaskers vedkommende, og glasværkerne i Danmark benyttede langt oftest vægtmål i stedet for volumenmål for angivelse af hvor meget en flaske kunne indeholde – i hvert fald når der var tale om flasker til ikke-drikkelige substanser og enkelte undtagelser herfor.

I 1800-tallets fortegnelser fra glasværkerne, fx på plancher og i prisbøger, ses mange flaskers rummål oftest angivet ved en vægtangivelse i enheden gram. Specielt for de ældre apotekerflaskers vedkommende ses dette udmøntet i, at der er angivet et gram-tal i flaskernes bund. Dette er ligeledes gældende for visse typer emballageflasker samt andre flasketyper. Dog var denne praksis med angivelse af flaskers volumenmål i vægtenheden gram, ikke omfattet af flasker til drikkelige substanser, fx likør, spiritus, mælk mv. For disse flaskers vedkommende blev de gamle rummål oftest anvendt, herunder specielt rummålet pot.

Årsagen til anvendelsen af vægtmål for angivelse af hvor meget flasker kunne indeholde, skal findes i, at der i 1800-tallet var opstået en tradition at veje flydende substanser. Særligt på apoteker anvendtes denne praksis, idet mange apotekerrecepter var baseret på vejning af ingredienser til fremstilling af apotekervarer. Ligeledes anvendtes denne praksis også på laboratorier og i den kemiske industri.

I forlængelse heraf er det nyttigt at vide, at gram-angivelsen som anvendt for mange gamle flaskers rummål, ret akkurat svarer til volumenangivelse i enheden ml, ved antagelsen om anvendelse af vand under ”almindelige” temperaturer og tryk. Altså blev en flaskes volumen fx angivet til 50 gram, svarer dette til 50 ml destilleret vand – eller postevand for den sags skyld, idet fremstillingen af mundblæste flasker ofte var upræcis, hvorved flaskers rumindhold i praksis alligevel varierede en smule.

Traditionen med angivelse flaskers volumenmål i enheden gram ophørte gradvist op gennem den første halvdel af 1900-tallet.

I mine angivelser af flaskers volumenmål har jeg, ligesom ved beskrivelser af flaskers farver, valgt at være pragmatisk. Derfor er alle rummål på flasker angivet i volumenenheder i det gældende metriske system eller ved pot-rummålet som anvendtes tidligere.

Hvad med glasfarver?
Traditionelt blev der anvendt to overordnede farvebetegnelser for almindeligt glas på de danske glasværker, nemlig hvidtglas og grøntglas. Fagudtrykket hvidtglas, som datidens danske glasværker benyttede, vil nok for mange betyde at hvidt glas skulle være hvidt, altså som i farven hvid. Dog omfatter hvidt glas som benyttet af datidens glasværker, udtrykt i nutidige lægmandstermer, klart/gennemsigtigt glas. Hvidt glas omfattede i øvrigt en bred vifte af nuanceforskelle, og der anvendtes ligefrem betegnelsen halvhvidt glas. Grøntglas-begrebet omfattede fx grønne, brune, rødbrune, blågrønne farver – men dog ikke halvgrønne eller halvblågrønne idet sådanne farvenuancer hørte under betegnelsen halvhvidt glas – ja, forvirrende er det!

Opalglas, som er en anden type glas ift. almindeligt glas, var et begreb glasværkerne også benyttede. Opalglas, som i øvrigt kan have forskellige farver, er dog oftest hvidt (som i farven hvid). Der kendes dog også flasker i sort opalglas.

I moderne flaskeproduktion findes ikke samme udsving i glasfarver og moderne flasker er underlagt skrappe krav for ensartede farver mv.

Jeg har i mine beskrivelser valgt at være pragmatisk ift. farveangivelser og derfor bruger jeg betegnelsen klart glas for gennemsigtigt glas og derudover beskriver jeg flaskernes farver ift. hvordan de ville opfattes af de fleste, uden hensyntagen til hvorledes danske glasværker eller øvrige definitioner anvendes/anvendtes ift. at beskrive glasfarver.