Galleri for udvalgte Kemiske og Tekniske flasker. Med enkelte undtagelser, er alle de viste flasker mundblæste, nogle endda stadig med originale etiketter og/eller delvist indhold. Flaskerne i dette galleri omfatter et bredt sortiment, hvoraf nogle blev fremstillet til specifik anvendelse for kemiske og tekniske produkter, mens andre fandt bred produktanvendelse i regi af Kemiske-Tekniske Fabrikker i Danmark.
Petroleumsflaske – Aalborg Glasværk
På Aalborg Glasværk blev der omkring år 1900, fremstillet karakteristiske blå flasker med et cylindrisk tværsnit.
Disse blå flasketyper går oftest under benævnelsen petroleumsflasker, i hvert fald omtales de således i bogen Danske Flasker og benævnes oftest således blandt flaskesamlere. Petroleumsflasker i sådanne karakteristiske lyseblå farvenuancer kendes udelukkende i størrelsen 1 pot. Et eksemplar heraf ses i galleriet nedenfor. Flasken har en karakteristisk lang smal cylindrisk hals og et cylindrisk korpus. Disse flasker kendes i udelukkende i blå farvenuancer.
At flasken blev fremstillet med anvendelse for petroleum, anfægtes i bogen med titlen Aarhus Glasværk, hvor den omtales som kunstflaske.
Flasken er, i hvert fald hvis der var tale om en almindelig produktionsflaske for anvendelse til petroleum, relativt særpræget. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den ikke blev fremstillet med anvendelse som petroleumsflaske for øje. Fra samme periode, altså omkring år 1900, kendes danskfremstillede flasker i blåt glas som blev fremstillet for anvendelse til almindelige brugsformål. Flaskefremstilling med blåt glas omfattede blækflasker, parfumeflasker, flasker til hårprodukter, emballageflasker, apotekerflasker, lommeflasker, sifoner og spytteflasker. Selvom produktionen af flasker i blåt glas på danske glasværker var beskeden ift. flaskeproduktion med grønt og klart glas, ja så blev flasker i blåt glas fremstillet og anvendt til almindelige brugsformål.
I øvrigt, at fremstille en så relativt almindelig flaske som kunstflaske uden nogen form for dekorering, også selvom den blev fremstillet i blåt glas, ville selv for datidens standarder, have været meget lidt fantasifuldt. Og skulle man argumentere for, at den blå petroleumsflaske blev fremstillet i tyndt glas og dermed må have været for skrøbelig til anvendelse som petroleumsflaske, ja så kan et sådant synspunkt let tilbagevises. Der findes adskillelige flasketyper fra omkring århundredeskiftet fremstillet i meget tynd glaskonstruktion, og sådanne flasker blev anvendt til mange almindelige brugsformål, herunder til toiletartikler fx i form af Eau de Cologne. I denne sammenhæng kan jeg nævne, at der blev fremstillet flasker i blåt glas, som i størrelse og form, minder meget om den blå petroleumsflaske i galleriet ovenfor. Sådanne flasker blev fremstillet i tyndt glas, præcis som den blå petroleumsflaske blev det – og disse blå flasker var helt almindelige brugsflasker for den svenske virksomhed som oprindeligt hed Barnängens Tekniska Fabrik. Fabrikken, som også oprettede en fabrik i Købehavn, fremstillede oprindeligt blæk og Eau de Cologne. Denne blå flaske er fra omkring årene 1890/1900, hvor Barnängen Tekniska Fabrik fra 1885 overgik til et aktieselskab navngivet Barnängens Tekniska Fabrikers AB. Flasken blev anvendt som blækflaske til et af fabrikkens mange blækprodukter, eller til toiletartikler fx i form sæbe.
Af årsager som nævnt ovenfor, vil jeg ikke tro at flasken i galleriet ovenfor blev fremstillet som kunstflaske, men derimod at den rent faktisk kunne have fundet anvendelse som petroleumsflaske eller evt. til toiletartikler, fx til sæbe- eller hårvandsprodukter.
I galleriet herunder ses omtalte flaske fra BARNÄNGEN sammen med petroleumsflasken. Selvom flasken bærer det svenske firmanavn, kan den måske være fremstillet på et dansk glasværk, evt. i forbindelse med etableringen af Barnängens fabriksfilial i København i år 1900.
Under “Galleri” i menuen ses flere eksempler på flasker i blåt glas, fx ses emballageflasker anvendt til essens, spytteflasker m.fl., alle flasker fremstillet på danske glasværker. I galleriet herunder ses også en blækflaske fremstillet i blåt glas.
Alizarin-Blækflasker
Flasker til blæk blev også fremstillet som de fremgår af nedenstående galleri – cylinderformede flasker med tre ringe hhv. øverste og nederst på korpus og en karakteristik kort hals med omlagt krave.
Denne flasketype blev på flere glasværker, herunder Kastrup og Holmegaard Glasværker, betegnet Alizarin-blækflasker og blev fremstillet i hvert fald tilbage fra 1880’erne på danske glasværker, og nok også tidligere. Allerede fra 1850’erne blev der i Danmark forhandlet Alizarin blæk og naturligvis også andre blæktyper. I galleriet herunder ses, at disse Alizarin-blækflasker fx også blev anvendt til Parker Ink.
Alizarin-blækflasker findes i seks forskellige størrelser og bl.a. af Plan C Nr. 1 fra Kastrup Glasværk fremgår, at de blev fremstillet i størrelserne 31, 62, 125, 250, 500, 1000 ml. Der kendes enkelte eksemplarer i blåt glas, hvoraf et ses i galleriet. Yderligere kendes sådanne blækflasker også fremstillet i sort opalglas, dog i relativt få eksemplarer. Af plan C Nr. 1 fra Kastrup Glasværk, samt af flaskerne i galleriet, fremgår at flasken med rummålet 62 ml blev fremstillet med to ringe i den øvre ringformation på flasken, hvorimod alle øvrige flaskestørrelser blev fremstillet med tre ringe.
Hvad dækker betegnelsen Alizarin over, siden disse flasketyper blev navngivet Alizarin-blækflasker? Alizarin er et rødt farvestof som oprindeligt blev udvundet fra planter i krapfamilien, herunder planten Krap (Rubia tinctorum). Oprindeligt tørredes plantens rødder og derpå pulveriseredes de, hvorved man fik et rødt farvestof. Allerede fra 1868 kunne Alizarin fremstilles kunstigt. Alizarinblæk er en type skriveblæk opfundet i 1855, hvor alizarinfarvestoffet indgår. Alizarinblæk blev således solgt på disse Alizarin-blækflasker. Selvom disse blækflasker betegnedes som Alizarin-blækflasker anvendtes de til adskillelige andre blæktyper, herunder til Parker Ink, som det fremgår af flere flasker i galleriet ovenfor. I øvrigt blev Alizarin bredt anvendt til farvning af bomuld og andre tekstiler og kunne via tilsætning af forskellige salte opnå forskellige farvenuancer i det rødlige farvespektrum.
Vilhelm Hansen & Co., København
Virksomheden Vilhelm Hansen & Co. var i årene efter grundlæggelsen i 1883, beliggende på Nørrebrogade 30 i København, dog efterfølgende med skiftende adresser i København. Virksomheden var en farvehandel og grossistvirksomhed. Til anvendelse for virksomhedens produkter, blev der bl.a. fremstillet flasker med firmaets varemærke.
På flasken i nedenstående galleri ses symbolet bestående af et cykelhjul båret af vinger, på en baggrund af stråler. I cykelhjulets centrum er angivet initialerne V. H. & Co. i to linjer – dette er naturligvis initialerne på Vilhelm Hansen samt dennes kompagnon. Præcis dette varemærke, blev af virksomheden registreret i 1897, og flasken blev således med stor sandsynlighed anvendt allerede fra sidst i 1800-tallet. Flasken har et ovalt tværsnit og et rummål på 100 ml.
På virksomheden blev der oprindeligt fremstillet maling/farver til københavnske farvefabrikker, tillige med at der blev forhandlet mange forskellige produkter, herunder toilet-sæber og parfumer, både danske og udenlandske, paraffin, vin- og citronsyre, natronlud, krystallinsk soda, vandglas, asfalt-tjære til tagstrygning og mange andre produkter. Flasken blev sandsynligvis anvendt til forskellige produkter, dog er det oplagt at den kunne være benyttet til et farve-/malingprodukt fremstillet på virksomheden, til paraffin og/eller til parfumer eller sæber.
Denne flasketype kendes fra mange andre kemisk-tekniske virksomheder, fx fra ALFRED BENZON, MANSFELD BÜLLNER & LASSEN, SKANDIA, CHERLYS KEMISKE-TEKNISKE FABRIKKER m.fl. Flasketypen blev benyttet til en bred vifte af produkter, ofte af kemisk-teknisk karakter, herunder eksempelvis til burrerodspiritus, cykel- møbel- og symaskineolier, apotekerprodukter mv. Dog fandt de også anvendelse til forskellige typer eliksirer og bitter-essenser, som eksempelvis BRAMA LIVS ELIXIR og CHINA ROBORANS ESSENS. Jf. under kategorien Medicin- & Apotekerflasker for disse flasketyper anvendt til Bitter-Essens.
I øvrigt eksisterer den oprindelige virksomhed Vilhelm Hansen & Co. stadig, blot under navnet Handelshuset Vilhelm Hansens Eftf., i dag en grossistvirksomhed beliggende i Helsingør.
Elektron Kemisk Teknisk Fabrik A/S, København – Gunol
Fabrikken ELEKTRON i København var en virksomhed som fremstillede kemisk-tekniske produkter, herunder våbenolie. Flaskerne i nedenstående galleri er flasker som blev anvendt til VÅBENOLIEN GUNOL, og på begge flasker ses påskriften i tre linjer:
GUNOL VAABENOLIE
KEM FABRIK ELEKTRON
KØBENHAVN
Flasken med etiketten er maskinfremstillet, mens den anden flaske er mundblæst og dermed en tidligere udgave. Flaskerne har et rektangulært tværsnit med affasede hjørner og den nyere flaske med etiketten ses med metal skruekapsel, mens den mundblæste flaske er beregnet til lukke med korkprop. Flaskernes rummål er 50 ml, der ses stadig en rest olie i flasken med etikette.
Produktnavnet Gunol var sikkert tænkt som en fordanskning af det amerikanske gunoil, som jo netop betyder våbenolie – altså et dansk produktnavn som ledte tankerne i retning af våbenolie. Ud over denne våbenolie som blev produceret på fabrikken, produceredes bl.a. også parfumer og cremer, tillige med det kendte produkt menthol lakrits pastiller med navnet pectol.
I dag forhandles den kendte våbenolie Normark Gunol, i regi af Normark Denmark A/S.
Syrevækkeren Buket – Theodor André Jensen, Odense
I galleriet herunder ses en mundblæste flaske til SYREVÆKKEREN med navnet BUKET. Der kendes kun få danske, mundblæste flasker anvendt til syrevækker – oftest ses nyere maskinfremstillede flasker til disse syrevækkerprodukter. Denne flaske blev anvendt fra først i 1920’erne af THEODOR ANDRÉ JENSEN som fremstillede mejeriartikler, herunder syrevækker. Fremstillingen af disse produkter foregik i Odensebydelen HJALLESE.
På flaskens ene halvdel fremgår teksten:
SYREVÆKKEREN
· BUKET ·
Modstående denne tekst ses, nær flasken bund, ordet BUKET omkranset af to halvmåner. Der kendes et lignende varemærke for produktet skimmelpulver, hvor ordet SEJRHERRE er omkranset af to halvmåner – ligeledes et produkt fremstillet fra først i 1920’erne af Theodor A. Jensen. Det er sandsynligt, at flasken blev fremstillet på det tidligere Fyens Glasværk.
I øvrigt er syrevækkere en bakteriekultur som anvendes i mejeriproduktionen. Syrevækkeren tilsættes mælk for at fremkalde en kontrolleret syrning, hvilket får mælken til at tykne og udvikle smag. Ligeledes forlænges holdbarheden af mælkeproduktet efter denne syrning.
Tekniske flasker – Buchs Fabriker
I galleriet ses små, buttede flasker hvorpå der er præget følgende tekst:
Buchs
Fabriker,
Kbhvn. B.
BUCHS FARVEFABRIK blev grundlagt i 1872 af Christian. T. Buch og var beliggende i KØBENHAVN. Disse små buttede flasker kendes i forskellige grønne nuancer samt i klart glas – dog kun i den viste størrelse. I galleriet er vist en flaske med original etikette hvoraf det fremgår, at denne flaske blev anvendt til SOYA. Sandsynligvis blev disse flasker, i kraft af at Buchs Farvefabrik (senere Buchs Fabriker) producerede en lang række produkter, fx sværteprodukter, pakfarver, glycerin, symaskineolie mv., primært anvendt til sådanne tekniske produkter – altså ud over at soya med sikkerhed kan fastslås at have været solgt på sådanne flasker. Derfor har jeg valgt at indlemme disse flasker under denne kategori for kemisk-tekniske produkter.
Gennem en lang årrække har disse flasketyper fejlagtigt været kategoriseret som romflasker, idet der kendes romflasker med navnet Peter Buch påført, jf. under galleriet whisky- gin-, rom- og cognacflasker for disse romflasker. Omtalte romflasker blev forhandlet af Peter Buchs Vinhandel som blev grundlagt i 1887 af Peter Johan Buch – dog er det med overvejende sandsynlighed denne Peter Johan Buch (som i øvrigt var barnebarn til Christian T. Buch), som overtog Buchs Fabriker i 1883 og således fik Peter Buchs Vinhandel og Buchs Fabriker samme ejer – nemlig Peter Johan Buch. Så en sammenhæng mellem Buchs tekniske flasker som vist ovenfor og omtalte romflasker er der tydeligvis – men misforståelsen omkring at disse små buttede flasker var romflasker, må anses for udredt. I øvrigt ses af etiketten på den ene flaske i galleriet, at der står B. F. – initialerne for Buchs Fabriker. Foran B. F. ses en rygende skorsten som måske skal tolkes som et J eller I – første bogstav i Johan – eller måske dette er lidt ”overtænkt”, idet skorstenen jo egentlig bare ligner en skorsten?
For yderligere informationer omkring ejerforhold mv. for Buchs Farvefabrik samt Peter Buchs Vinhandel, henvises til KRAK – Danmarks ældste Forretninger samt Pris-Fortegnelse fra Buchs Farvefabrik som ovenstående informationer er baseret på.
Diverse kemiske og tekniske flasker
I galleriet ses bl.a. en flaske anvendt til RUSKINDSFARVE fra VIBE-HASTRUPs KEMISKE FABRIKKER, KØBENHAVN F, samt flasker benyttet til møbelolien BRUNOLEIN. Der ses også en grøn flaske anvendt til produktet SUNSHINE, som anvendtes til polering af metal, fx kobber og messing.
Ratin – giftflasker
I nedenstående galleri ses et udvalg af flasker med påskriften RATIN. Ratinflasker findes i mange forskellige størrelser og farver, fra store 1000 ml flasker til 100 ml flasker. Ratin blev anvendt som gift mod rotter og mus, og ifølge annonceringer for Ratin-produkter skulle giften kun have virket mod rotter og mus – ikke andre dyr. I galleriet ses også flasker med etiketter hvoraf det fremgår, at disse flasker blev benyttet til produktet RATININ. Ratinin var et produkt som blev udviklet efter den oprindelige Ratin-gift og anbefaledes anvendt i kombination med Ratin, altså hvor begge produkter blev udlagt for bekæmpelse af rotter og mus. I øvrigt blev Ratin udviklet på BAKTEROLOGISK LABORATORIUM “RATIN” i KØBENHAVN. Ratin var en bakteriekultur som frembragte smitsom og dødelig sygdom blandt rotter og mus, mens Ratinin ikke var smitsom, men derimod dødelig.
Sværteflaske – Adolf Prior
I nedenstående galleri ses en sværteflaske anvendt af ADOLF PRIOR´s KEMISKE-TEKNISKE FABRIKKER, KØBENAVN V. Denne flasketype er typisk anvendt til sværte, men har fx også været benyttet til lakprodukter, jf. galleriet nedenfor. Flaskerne ses langt oftest i grønne nuancer. På etiketten læses, at sværten er solgt under navnet “EXCELSIOR”, en selvblankende lædersværte fx til seletøj til heste mv.
Sværteflasker
I galleriet ses forskellige nuancer af sværteflasker i grønt/blågrønt glas. Denne flasketype blev anvendt af mange forskellige kemisk-tekniske fabrikker, typisk som sværteflasker (se galleriet ovenfor), men har fx også været benyttet til lakprodukter, jf. galleriet nedenfor. Disse kvadratiske flasker med affasede hjørner ses langt oftest i grønne nuancer, men findes også i gulligt, blåligt og klart glas. I et par af flaskerne ses den oprindelige børste fæstnet i kortproppen til påføring af sværte, lak mv.
Lakflasker – M. Bro Kemisk-Teknisk Fabrik, København
I nedenstående galleri ses to lakflasker anvendt af M. BRO KEMISK-TEKNISK FABRIK, KØBENHAVN F. Fabrikken, som havde til huse på Kong Georgsvej 19, blev stiftet i 1906 og fabrikerede række forskellige produkter, herunder fx også produkter til indtagelse mod hoste, forkølelse mv. Jf. ovenstående galleri for anden anvendelse af denne flasketype.
IZAL – D.S.B.
På billedet nedenfor ses en flasketype som er blevet anvendt til en hel del forskellige produkter af kemisk/teknisk karakter. Flasken er med glasprop og slibemærke i bunden. I betragtning af flaskens relativt høje alder er den ret godt bevaret, og motivet på flasken fremstår da også meget tydeligt. Denne flaske blev anvendt i perioden 1910 – 1920´erne.
IZAL-produkter fandtes som forskellige rengøringsmidler, bl.a. creme, fast sæbe, salve, osv. IZAL blev produceret i England og importeret til Danmark.
Flasken blev anvendt af DSB til flydende IZAL. Dette skulle fortyndes med vand og blev derpå anvendt til rengøring/desinficering af inventar i DSB’s passagervogne og spisevogne – dette er i hvert fald mit umiddelbare gæt på hvor og hvorledes produktet i denne flaske blev anvendt.
Spritflasker – De Danske Spritfabrikker
I galleriet ses 2-liters flasker i grønne og blålige nuancer. Flaskerne fremstår “hamrede” og blev anvendt af DE DANSKE SPRITFABRIKKER til sprit. Præget i glasset er D.D.S.F. samt et malteserkors i bunden. Jf. under kategorien Akvavit-, Absint- & Arrakflasker for øvrige flaske i denne flaske-serie. Der findes ligeledes en 1-liters flaske også anvendt til sprit.
Symaskineolie
Olieflasker, i dette tilfælde flasker til symaskineolie, ses næsten altid i små klare flasker som det også er tilfældet med flaskerne i galleriet. Der ses fx en flaske med GLORIA Symaskine & Cykelolie fra M. KRAGELUNDs FABRIKKER i AALBORG og en flaske fra fra FABRIKEN HYGÆA i AALBORG med PRIMA symaskineolie.
Hansons Stempelblæk
I galleriet ses en grøn firkantet flaske hvor der på tre af flaskens sider er præget HANSON’S STEMPEL FABRIK KIØBENHAVN. På den mindre klare flaske ses en fin etikette, hvoraf det fremgår, at denne lille flaske blev anvendt til KAUTSCHUK BLÆK. Begge flasker blev anvendt af HANSONS STEMPELFABRIK & GRAVØRANSTALT. Fabrikken blev stiftet af John R. Hanson i 1877 i Odense, men flyttede allerede i 1879 til København. I København havde fabrikken kontor i Østergade 26, mens butikslokalerne var beliggende i Ny Østergade 2. Begge flasker blev over en længere periode gennem fabrikkens virke, anvendt til forskellige blæktyper, herunder eksempelvis til stempelblæk.
Blækflasker – P. Rønning & Gjerløff
I nedenstående gallerier ses udvalgte blækflasker som blev anvendt af virksomheden P. RØNNING & GJERLØFFs KEMISKE FABRIK i KØBENHAVN.
Virksomheden P. RØNNING blev grundlagt i 1866 af cand. pharm. P. Rønning. I 1895 tiltrådte Emil Gjerløff og virksomheden ændrede navn til RØNNING & GJERLØFFs KEMISKE FABRIK. I øvrigt udtrådte P. Rønning allerede i 1897 og Gjerløff videreførte virksomheden.
Klare blålige blækflasker
I galleriet ses blækflasker i klart, blåligt glas. Flaskernes mundstykker er forsynet med hældetud og det ses, som det er kendetegnet for mundblæste flasker, at mundstykket er monteret efter flasken er blæst i formen, idet hældetuden er orienteret tilfældigt ift. teksten på flaskerne. Denne type blækflaske findes i en del forskellige størrelser. På flaskernes ene side er præget følgende tekst:
P. RØNNING & GJERLØFF KIØBENHAVN
mens der står RØNNINGS BLÆK rundt på flaskernes øvre del omkring flaskehalsen. Sådanne flasker med den prægede tekst P. RØNNING & GJERLØFF KIØBENHAVN er fra tiden efter 1895.
Klare blækflasker med lilla skær
I galleriet ses blækflasker i klart glas med et særpræget lille skær, hvilket naturligvis skyldes ingrediens sammensætningen af glasmassen. Flaskernes mundstykker er forsynet med hældetud. Denne type blækflaske findes i en del forskellige størrelser. Der er præget følgende tekst rundt på flaskernes øvre del omkring flaskehalsen:
RØNNINGS BLÆK
I bunden ses et streg-mønster.
Runde blækflasker
I galleriet ses to blækflasker i klart glas og med rundt tværsnit. Denne flasketype har ikke en hældetud integreret i mundstykket, som det ses af flaskerne i ovenstående gallerier. RØNNING er præget to gange rundt på flaskernes øvre del. Denne flasketype findes i en del forskellige størrelser. Har du sådanne runde blækflasker, så kontakt mig gerne.
Grønne blækflasker
Grønne blækflasker findes i mange forskellige størrelser og nuancer. Flaskerne har indeholdt/indeholder SKRIVEBLÆK som blev omhældt på blækhuse. Fx ses i galleriet en grøn blækflaske til Statsautorisret SKOLE-BLÆK, forhandlet af Bog og Papirhandel Magnus A. Schultz, Bispegade 13 i Aalborg. På etiketten kan bl.a. læses, at flasken har indeholdt 3/4 Liter og kostede 75 Øre. Bemærk at rummålet pot også er nævnt på etiketten hvilket indikerer, at flasken med stor sandsynlighed blev anvendt i årene efter indførelsen af metersystemet i 1907, hvor pot rummålet erstattedes af liter rummålet. Dette understøttes også af dateringen på etiketten.
Klare blækflasker med etiketter
I galleriet ses forskellige klare blækflasker med etiketter. Flaskerne har forskellige størrelser, nogle er med præget tekst og andre uden. Der ses flasker anvendt til SKRIVEBLÆK samt til SKRIVE- & KOPIBLÆK, markedsført under navnet RØNNINGs SKANDINAVISKE ZEOLINBLÆK. Ved nærmere granskning af flaskernes etiketter fås oplysninger om flaskernes omtrentlige alder, og et kvalificeret bud på hvornår de viste flasker blev anvendt, er i perioden ca. 1900 – 1930.
Blækhuse – P. Rønning & Gjerløff
I galleri ses udvalgte blækhuse fra P. RØNNING & GJERLØFFs KEMISKE FABRIK i KØBENHAVN. I galleriet ovenfor ses blækflasker fra samme virksomhed/(-er) og skriveblækket på sådanne flasker blev hældt i blækhusene for anvendelse fx i skoleklasser, på arbejdspladser generelt og i private hjem. Det var tiden hvor der blev skrevet med blæk og gåsefjer eller fyldepen.
Stempelfarve – P. Rønning & Gjerløff
I galleriet ses små klare flasker/glas anvendt til STEMPELFARVE. Som det ses af etiketterne har P. RØNNING & GJERLØFFs KEMISKE FABRIK i KØBENHAVN fx produceret violet og sort stempelfarve. I flaskerne med etiketter kan måske anes, at der til korkproppen er fastgjort en børste, som var beregnet til at påføre farve på stemplet. På flaskerne er præget et sammenskrevet R & G, initialerne på Rønning & Gjerløff. At disse små flasker også blev benyttet som blækflasker (blækhuse) er sandsynligt. Jeg har kendskab til tre forskellige størrelser af disse glas.
Giftflasker
I galleriet ses udvalgte flasker som blev anvendt til forskellige giftige produkter. Giftige produkter kan være af meget forskellig karakter, men ofte blev flasker hvorpå der var afbilledet et dødningehoved, anvendt til produkter med akut giftighed eller risiko for akutte skader. Disse kunne fx omfatte stærke syrer eller stærkt basiske produkter.
Denne type giftflasker er 6-kantede og der ses lodrette streger på tre sider af flaskerne. Oftest er sådanne flasker neutrale, dvs. uden tekst, men disse tre flasker har præget GIFT FORSIGTIG FARLIG i reliefskrift på flaskerne og der ses ligeledes tre dødningehoveder præget. Jeg vil tro, at denne serie med den prægede tekst findes i en del andre størrelser også. En af flaskerne i denne serie blev anvendt af FRANK´S MATERIALHANDEL i ODDER til SALTSYRE, som det fremgår af den originale etikette.
P. H. Dalls fabrik, Randers
I galleriet ses en grøn, ottekantet flaske med den prægede tekst P. H. DALLs FABRIK RANDERS. Fabrikken blev grundlagt i 1883 af P. H. Dall og senere, efter overtagelsen i 1901 af Just Justesen, fik fabrikken navnet JUSTESENS KEMSIKE FABRIKER.
Flasken blev anvendt til et kemisk-teknisk produkt.
