Galleri for udvalgte fødevareflasker, dog er alkoholdige drikke ikke vist i denne kategori. Fødevarer, eller levnedsmidler, er varer som er beregnet som føde til mennesker, herunder også drikkevarer. Medicinske produkter, herunder også naturmedicin, omfattes ikke af fødevarer.

Arrakflasker til Soya – Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger
I 1896 stiftedes FÆLLESFORENINGEN for DANMARKS BRUGSFORENINGER (FDB), som var en sammenslutning af de selvstændige danske brugsforeninger.

Flaskerne i galleriet nedenfor blev produceret for FDB og i øvrigt findes mange andre typer FDB-flasker. På den store flaskes etikette læses, at denne flaske har været benyttet til SUMMIT SOYA – ekstrafin og kraftig. Anvendelsen af sådanne langhalsede flasker til Soya er ikke ukendt og selvom flasketypen benævnes arrakflaske, jf. galleri under Akvavit-, Absint-, og Arrakflasker for arrakflasker, så er netop disse typer FDB-flasker anvendt til Soya. Jf. yderligere galleri længere nede på denne side hvor der er også vises arrakflasker anvendt til Soya, i regi af Thyge Ludvigsen.

I to linjer, lodret på flaskerne står:

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

Jeg er bekendt med denne flasketype i de to viste størrelser og i disse brunlige farver.

Fødevareflaske – Konservesfabrikken Danica
Konservesfabrikken DANICA var beliggende i Slagelse og blev stiftet i 1901 af Cornelius Stau.
Fabrikken producerede mange forskellige fødevarer, både grønt- og kødkonserves samt saft. Herunder kan fx nævnes syltede agurker og asier, asparges, bønner, ærter og gulerødder, forskellige puréer, kompot, saft mv. I fabrikkens tidlige virke blev mange af disse produkter solgt i glasemballering og jeg har kendskab til at fabrikken fx solgte ferskenkompot og syltede agurker samt en lang række andre fødevarer på glas.

Den klare flaske i galleriet ovenfor er anvendt af Konservesfabrikken Danica og er med stor sandsynlighed netop anvendt til små syltede agurker, asparges eller kompot. På flaskens ene side fremgår med store bogstaver fabrikkens navn DANICA. Den olivengrønne flaske er i form og størrelse, stort set identisk med Danica-flasken og denne grønne flaske har ligeledes været anvendt til tilsvarende formål, dog vides ikke om den er dansk produceret eller om den er anvendt i Danmark.

Flasketypen er i USA tidligere bredt anvendt og kendt som en pickles-flaske, altså en flaske til forskellige grøntsager i lage, fx salt- eller eddikelage. Specielt associerer mange nok ordet pickles med syltede agurker, hvilket de gamle mundblæste amerikanske pickles-flasker også ofte blev anvendt til.

I øvrigt kendes andre fødevareflasker anvendt af Konservesfabrikken Danica beregnet til lukke med korkprop, ligesom det ses af flasken ovenfor. Dette stemmer godt overens med at der er i fabrikkens tidlige virke, fakisk blev anvendt flasker beregnet til korkprop, som senere er udgået til fordel for konservesglas med metallåg samt konservesdåser. Jeg vil tro at den klare flaske i galleriet er anvendt af fabrikken i perioden ca. 1901 – 1915.

Soyaflasker – Adolf Prior
Flaskerne vist i nedenstående galleri er anvendt som SOYAFLASKER, hvor soyaproduktet samtidig fungerede som madkulør. Med baggrund i tarifbøger fra Kastrup Glasværk samt reklameanonncer kan disse flasker mindst dateres tilbage til 1924, med anvendelse til op i 1930’erne. Det er sandsynligt, at sådanne flasketyper har været benyttet i perioden 1910’erne til op i 1940’erne/1950’erne.

På flaskerne ses 5 riller omkring et rundt felt hvori der står AP som står for Adolf Prior. Nederst på flaskerne ses 6 riller.

Jeg har kendskab til denne flasketype i 4 forskellige størrelser, dog findes der nok i alt 5 eller 6 størrelser i denne flaskeserie. Se gallerierne nedenfor for lignende flasketyper anvendt til spiseolier og soya.

Adolf Priors Teknisk Kemisk Fabrik producerede, bl.a. mange andre produkter, denne soya. I øvrigt findes andre typer soyaflasker fra Adolf Prior, som ikke er vist i dette galleri.

Spiseolier – ATKA
I galleriet nedenfor ses en flaske i klart, let blåligt glas med rummålet 1 liter. Der ses 5 riller omkring et felt hvori der står ATKA samt i rundt neutralt felt modstående omtalte ATKA-felt. Nederst på flasken ses 6 riller.

Spiseolier, som denne flaske har været benyttet til, blev importeret til Danmark af ASIATISK TE KOMPAGNI A/S og forhandlet hos diverse købmandsbutikker. Yderligere har Asiatisk Te Kompagni A/S været leverandør af ATKA spiseolier til marinen. Spiseolierne blev importeret fra Frankrig allerede tilbage fra ca. 1905 og helt op i 1950’erne var ATKA spiseolie stadig på markedet i Danmark.

Produktnavnet ATKA udgøres af forbogstaverne i Asiatisk Te Kompagni A/S og virksomheden havde til huse i Kompagnistræde 32 i København. I øvrigt importerede virksomheden en del forskellige franske olier, fx jordnøddeolie, olivenolie m.fl., og disse olier solgtes under den fælles varebetegnelse ”ATKA Olie”. Virksomheden havde også generalagenturet for oliemøllen ved navn Grande Huilerie Bordelaise som var beliggende i Bordeaux i Frankrig, hvorfra disse franske ”ATKA-olier” måske blev importeret.

Flasketypen i galleriet minder meget om flaskerne vist i galleriet ovenfor samt nedenfor og jeg vil tro at denne ATKA-flaske ligeledes har været produceret i en del andre størrelser end den i galleriet viste 1-liter flaske. Flasketypen har sandsynligvis været anvendt allerede fra omkring 1905 hvor produktet blev forhandlet i Danmark og frem til 1930’erne, ja måske helt frem i 1950’erne, hvorefter anden type emballering nok har taget over ift. de omkostningstunge glasflasker.

Flasker til Soya
Flaskerne vist i galleriet nedenfor er meget tilsvarende flasketyperne i de to ovenstående gallerier. Dog er flaskerne vist nedenfor uden nogen symbolmarkering som det er tilfældet med ATKA- eller AP-markeringen på ovenfor nævnte flasker. Om disse flasker evt. har været en form for normal- eller standardflasker som kunne benyttes bredt af alle, fx til soya, spiseolier, madkulør mv. er jeg ikke klar over.

Jeg har kendskab til denne flasketype i 5 forskellige størrelser, nemlig 1, 3/4, 1/2, 1/4 og 1/8 liter flasker.

Eddikeflasker (smørfarveflasker)
I galleriet ses 3 grønne flasker med dekorative etiketter, hvoraf det fremgår, at netop disse flasker har været benyttet til KONCENTRERET EDDIKE. Denne koncentrerede eddike var beregnet til at fortynde med vand, således den kunne anvendes som husholdningseddike, herunder fx til syltning. Fx ses en flaske anvendt af KRAGELUNDs FABRIKKER i AALBORG. De viste flasker vurderer jeg er fra perioden 1900 – 1920’erne, dog er flasketypen produceret fra 1890’erne.

Flaskerne i galleriet er alle mundblæste og denne flasketype findes med rummål ½, 1 og 2 pot. Der findes dog også brune og gullige udgaver. De store 2 pot udgaver er oftest benyttet til Lagereddike som ikke skulle fortyndes med vand.

Flasketypen fremgår af planche fra Kastrup Glasværk, dog under betegnelsen smørfarveflasker. Selvom jeg aldrig har set en sådan flasketype med en etiket til smørfarve, men derimod talrige med originale eddike-etiketter, både etiketter til koncentreret eddike, eddikesyre, lagereddike samt husholdningseddike, kan disse flasketyper i stort omfang godt have været benyttet til smørfarve. Dette skyldes sandsynligvis, at eddike blev benyttet i den brede befolkning af private forbrugere og smørfarve primært blev benyttet i industrien på andelsmejerierne. På den baggrund vil flasker med eddikeetiketter langt hyppigere dukke op end flasker med smørfarveetiketter, idet flasker anvendt på mejerierne med stor sandsynlighed systematisk blev rengjort efter endt benyttelse – og dermed blev etiketterne fjernet. Eddikeflasker hos private forbrugere, har derimod mange steder stået uberørte i mange år, og findes således jævnligt med intakte og originale eddikeetiketter, som det netop er tilfældet med flaskerne i galleriet.

Så derfor, på trods af at flasketypen har fået betegnelsen smørfarveflaske, har de sandsynligvis primært været anvendt som eddikeflasker hos private forbrugere – og derfor ses langt oftest flasker med eddikeetiketter. Dette er i hvert fald min hypotese vedr. disse flasketyper.

Har du kendskab til en flaske med original smørfarveetiket, så kontakt mig gerne.

Mælkeflaske
I nedenstående galleri ses en mælkeflaske fra DET DANSKE MÆLKECOMPAGNI AKTIESELSKABET KIÖBENHAVN grundlagt i 1895 på Frederiksberg.

Soyaflasker – C. Thyge Ludvigsen
I nedenstående galleri ses flasketyper som benævnes arrakflasker. Disse flasker blev af C. THYGE LUDVIGSEN anvendt til Soya. Af den prægede tekst på flaskerne fremgår, at de blev fremstillet netop for anvendelse til Soya. Produktet blev fx solgt som SUPERIOR DOUBLE SOY SAUCE.

Eddikeflasker
I nedenstående gallerier ses udvalgte brune eddikeflasker med kvadratisk tværsnit og affasede hjørner. Disse flasker findes med rummålene 18 og 36 cl. I galleriet herunder ses flasker anvendt af AKTIESELSKABET J.D. BEAUVAIS til TAFFEL ESTRAGON EDDIKE.

I galleriet nedenfor ses en flaske fra A/S DE DANSKE VIN- & KONSERVESFABRIKER. I 1905 fusionerede AKTIESELSKABET J.D. BEAUVAIS med DANSK VIN- & KONSERVESFABRIK i Fåborg under navnet A/S DE DANSKE VIN- & KONSERVESFABRIKER. Flasken blev derfor anvendt med den påsatte etikette efter år 1905. På flaskens ene side ses påskriften:

VINAIGRE DE MAILLE

Netop denne flasketype er danskfremstillet, idet den fremgår af prisbog fra et dansk glasværk. Flasken har rummålet 18 cl og der findes ligeledes en 36 cl flaske med samme påskrift. Vinaigre de Maille betyder i en direkte oversættelse Eddike fra Maille. Maison Maille er en fransk producent, som bl.a. fremstiller eksklusive eddiker, eksempelvis sherry- og æblecidereddike. Denne franske virksomhed har eksisteret siden 1723 og med danskfremstillede flasker med ovennævnte påskrift, er det sandsynligt at der blev importeret franske eddiker som blev solgt på sådanne danskfremstillede flasker. I hvert fald er flasken i galleriet ovenfor anvendt af DE DANSKE VIN- & KONSERVESFABRIKER.

Konservesfabrikken DANICA i SLAGELSE, og senere i KØBENHAVN, producerede bl.a. eddike som blev solgt på disse brune eddikeflasker. I galleriet ses også en flaske anvendt til TAFFEL ESTRAGON EDDIKE fra DE DANSKE EDDIKEBRYGGERIER ved C. LANGE i KØBENHAVN.

Disse flasketyper fandt også anvendelse til andre produkter. I galleriet nedenfor ses samme brune flasketype anvendt af A.H. GJERLØFF KEMISKE FABRIKKER i KONGENS LYNGBY til produktet A.H. SAUCE.

Kanelglas – Brødrene Andersens Kemiske Fabrikker, Odense
I nedenstående galleri ses et glas anvendt til kanel fra BRØDRENE ANDERSEN i ODENSE. På etiketten læses, at produktet er solgt under navnet “BRANO” KANEL, hvor BRANO er en sammenskrivning af forbogstaverne for BRødrene ANdersen Odense. Glasset har kostet 50 Øre. Af glassets etikette fremgår yderligere, at produktet blev fremstillet på BRØDRENE ANDERSENS KEMISKE FABRIKKER, som særligt producerede krydderier. Denne virksomhed, som var beliggende i Vindegade 100 i Odense, blev grundlagt i 1885 af Carl J. Andersen. I 1922 blev dennes sønner, Lauritz An­dersen og Thorvald Andersen, medindehavere af virksomheden.

Ekstrakt og essens – Einar Willumsen
I nedenstående galleri ses flasker i meget flotte blå farver. Alle disse flasker har været anvendt til ekstrakt og essens, fx ses flasker til CURACAO EKSTRAKT med GULD, CALORIC PUNCH EKSTRAKT m.fl. Der ses en flaske til PEBERMYNTE ESSENS. Flaskerne blev benyttet af virksomheden EINAR WILLUMSEN A/S som bl.a. har produceret disse ekstrakter og essenser.

Kapers- og olivenglas
I nedenstående galleri ses grønne, rødbrune og et enkelt klart glas til kapers samt 3 grønne olivenglas. Fx ses et grønt kapersglas fra W. BÆHNCKE & Co´s FABRIKER A/S KØBENHAVN og et flot olivenglas fra DE DANSKE VIN & KONSERVES FABRIKER A/S. Kapersglas ses næsten altid i meget karakteristiske lys-grønne nuancer.

Fedtemulsionsflasker
I galleriet nedenfor ses brune flasker som har været anvendt til fedtemulsion. På flaskerne står:

FEDT
EMULSION
INDEHOLDER
ANDRE FEDTSTOFFER
END MÆLKEFEDT

Som bekendt er en emulsion en blanding af to væsker og indholdet i disse flasker har været en olie(fedt) i vand-emulsion. Dvs. fedtstofferne, f.eks. mælkefedtstoffer og andre fedtstoffer (som der står på flaskerne) har været fordelt som mikroskopiske dråber i vanddelen og stabiliseret ved en emulgator eller stabilisator. På denne vis har fedt-emulsionen i flasken fremstået som en homogen væske og ikke skilt i et lag af fedt, på et lag af vand. Der ses fx et par flasker med etiketter og det fremgår heraf, at disse flasker har været anvendt til EXPORT MIL-CO FEDT EMULSION af FYENS EMULSIONSFABRIK i SVENDBORG. Om disse brune/brungule flasker er produceret til omtalte emulsionsfabrik, ved jeg ikke.

Der findes mange andre flasker som har indeholdt fedt-emulsion, disse brune flasker er nok de mest almindeligt forekommende. Produktet har været anvendt som flødeerstatning.

Flasker til frugtfarve og saft
I galleriet ses flasker med etiketter fra BEAUVAIS CONSERVES FABRIK, AKTIESELSKABET I. D. BEAUVAIS samt A/S DE DANSKE VIN- & KONSERVESFABRIKER. De to mindste flasker har været anvendt til hhv. rød og gul frugtfarve, mens den store flaske har indeholdt solbærsaft. I 1850 blev den første konservesfabrik grundlagt i Danmark og som det fremgår af flaskernes etiketter skete dette i 1850 hvor franskmanden Jean D. Beauvais grundlage konservesfabrikken BEAUVAIS lidt nord for København. I 1896 blev dette et aktieselskab, nemlig AKTIESELSKABET I.D. BEAUVAIS, og allerede i 1905 blev dette fusioneret med DANSK VIN- & KONSERVESFABRIK i Fåborg under navnet A/S DE DANSKE VIN- & KONSERVESFABRIKER ved I.D. Beauvais og M. Rasmussen, som det fremgår af etiketterne.

Bærflasker
I nedenstående galleri ses 3 grønne flasker. Flaskerne har været anvendt som bærflasker og med de relativt bredde halsåbninger passer dette fint med at de har været tiltænkt og benyttet til stikkelsbær. Som det er tilfældet med mange af de gamle flasker, så er det sandsynligt, at disse flasketyper også har været anvendt til andre former for bær end netop stikkelsbær, også selvom disse 3/4 pots flasker står opført med anvendelse til stikkelsbær.

Sirupsflasker
I nedenstående galleri ses flasker i forskellige størrelser og farver. Disse bredhalsede flasker har været anvendt som sirupsflasker og de ses med rummål 3/8, 3/4, 1 og 2 pot. Ligeledes fremgår af prislistefortegnelser at disse flasketyper også har været for anvendelse til snustobak og det er da ganske sandsynligt, at specielt de tidlige af disse flasketyper også har været benyttet hertil. Det kan fx også nævnes, at jeg har en del af disse flasketyper med originale etiketter hvoraf det fremgår, at de også ofte har været anvendt til potaske og ekstrakt. Oftest ses disse flasker i grønlige nuancer, men de findes, som det fremgår af galleriet i mange forskellige farver og farvenuancer. I galleriet ses fx en meget tidlig, lys grøn flaske med opstik – måske anvendt til snustobak.

Maltekstrakt – De Forenede Bryggerier
I galleriet ses forskellige glas til maltekstrakt, alle fra DE FORENEDE BRYGGERIER i KØBENHAVN. De Forenede Bryggerier blev stiftet i 1891 ved en sammenslutning af en række forskellige Københavnske bryggerier – glassene kender jeg i de viste størrelser 200 g og 400 g. På glassene læses REEN MALTEXTRAKT og afbilledet er en løve med skjold. Maltekstrakten blev anvendt som styrkende middel mod utallige dårligdomme som fx svækket fordøjelse, mavelidelser mv. I galleriet ses en flaske med etikette fra Dr. A. Wander som har benyttet et maltekstraktglas fra De Forenede Bryggerier. Maltekstraktglas blev på danske glasværker betegnet som glas til maltsaft.

Maltekstrakt – Kongens Bryghus og Dr. A. Wander
På de to billeder længst til venstre i galleriet ses et maltekstraktglas fra KONGENS BRYGHUS. På glassets ene side ses teksten TILVIRKET KONGENS BRYGHUS og afbilledet KB med en krone henover. Af glassets etikette fremgår, at dette glas har indeholdt MALTOSAN, som var et ekstrakt af ren malt – et dansk produkt tilvirket (produceret) på Kongens Bryghus.
Yderligere ses to maltekstraktglas fra AKTIESELSKABET DR. A. WANDER som forhandlede og producerede forskellige kemiske og farmaceutiske produkter, herunder denne REN MALT EXTRAKT, kvalitet KB (Kongens Bryghus) som det fremgår af etiketterne. Denne maltekstrakt er fremstillet af maltbyg og inddampet til det færdige produkt. Som det fremgår af etiketterne er den markedsført som følgende: Den anbefales af Lægerne som et Kraftigt og Letfordøjeligt Nærings- og Styrkemiddel specielt for Rekonvalescenter og Børn. Tages ren eller urørt i Mælk, Øl eller lignende. I øvrigt er begge glas fra Dr. A. Wander fyldte og afproppede.

Maltekstrakt – Alfred Benzon
I galleriet ses maltekstraktglas med teksten ALFRED BENZON KIÖBENHAVN samt et sammenskrevet AB med en æskulapsnog præget i glasset. Apoteker Alfred Nicolai Benzon grundlagde i 1849 virksomheden ALFRED BENZON A/S som fremstillede en lang række produkter, herunder også denne MALTEKSTRAKT. I galleriet ses et fyldt glas med den originale etikette hvoraf det fremgår hvorledes maltekstrakten kunne indtages og og hvem kunne gavnes af den. Selve glasset under etiketten er med samme prægede tekst som de to andre viste glas.

Soyaflasker
I galleriet herunder ses flasker anvendt til SOYA. Disse flasker ses oftest i grønne nuancer, dog anvendtes også brune og klare flasker.

Sådanne flasketyper blev benyttet af mange forskellige kemisk-teknisk virksomheder, langt oftest til Soya. Særlige kendes disse flasketyper anvendt af FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER (FDB). FDB fremstillede flere forskellige soyaprodukter, hvoraf nogle af disse blev forhandlet på grønne flasker som ses i nedenstående galleri. Yderligere anvendte ADOLF PRIORs TEKNISK KEMISKE FABRIKKER, KJØBENHAVN V. også disse flasketyper til Soya, selvom Adolf Priors Fabrikker også fik fremstillet deres egne flasker til Soya, med navn påført flaskerne.

Disse flasketyper kendes kun i denne ene størrelse på 125 ml. Flasketypen blev også anvendt til KULØR for brug i madlavningen, nok oftest anvendt som sovsekulør, som det fremgår af etiketten på den ene flaske. I nedenstående galleri ses sådanne flasker anvendt af DE DANSKE DAMPSENNEPSFABRIKKER, KJØBENHAVN N., samt en klar flaske anvendt af LAURITZ DUCHs KEMISK FABRIK i ODENSE. Yderligere ses også en flaske anvendt af JUSTESENS KEMSIKE FABRIKKER i RANDERS.

Længere oppe på denne side er vist andre flasketyper, benævnt arrakflasker, også anvendt til Soya

Juel Clemmensen, København – Kaffeekstrakt
I galleriet ses en gulligbrun flaske, hvor det af etiketten fremgår, at den har indeholdt KAFFE EXTRACT. Flasken har været forhandlet af Kaffehandler JUEL CLEMMENSEN. Kaffeekstraktet i denne flaske har været et koncentrat eller udtræk af kaffebønnernes smags- og aromastoffer. Niels Juel Clemmensen var kaffehandler i København og flasken i galleriet nedenfor blev med stor sandsynlighed solgt direkte fra Juel Clemmensens butik, engang i 1890’erne/1900.

Eddikeflasker – J.D. Beauvais
I galleriet ses flasker hvor der på flaskernes sider er præget følgende:

I.D. BEAUVAIS’ EDDIKE

og på etiketten står der følgende:

J. D.
BEAUVAIS

Ekstrafin
Garanteret ren
Gæringseddike fri for
Tilsætning af Træeddike
og kemisk Eddikesyre.

I disse små, fine runde flasker med den kantede fod, vil jeg gætte på at eddiken har været anvendt i madlavningen, idet etiketten på den ene flaske beskriver at indholdet har været ren gæringseddike uden tilsat træeddike eller kemisk eddikesyre og i øvrigt også pga. flaskernes beskedne rummål på ca. 10 cl. Der kendes andre og større eddikeflasker, fx ¾ liter op til 5 liter, som også har indeholdt ren gæringseddike, fx Lager-eddike fra De Danske Eddikebryggerier C. Lange A/S i København eller Slots-eddike fra De Jyske Eddikebryggerier i Randers. Indkøb af sådanne større flasker til husholdningen har nok været med henblik på anvendelse af eddiken til skyllemiddel i tøjvasken, som pletrens, som afkalkningsmiddel, til syltning og konservering osv., hvortil eddike i små 10 cl´s flasker jo ikke rakte langt. I øvrigt kendes andre flasketyper beregnet til eddike i madlavningen, fx firkantede flasker i brunt glas som vist længere oppe på denne side.